CA a-kasse er en a-kasse med intet mindre end 55.000 medlemmer på landsplan. A-kassen henvender sig skarpt og målrettet mod personer, der beskæftiger sig med business i en eller anden form.
Siden 1978 har CA valgt at fokusere på netop dette overordnede fagområde, da de ønsker at kunne yde den optimale og allerbedste service for dig som medlem. Dette opnås udelukkende ved ikke at være noget for alle, men derimod at være alt for en bestemt gruppe.
Indholdsfortegnelse
Hvem er CA a-kasse for?
CA a-kasse henvender sig primært til personer, der arbejder med business. Du er velkommen som medlem, uanset om du er ledig eller i job, om du er studerende, nyuddannet, lønmodtager eller arbejder med selvstændig virksomhed.
CA egner sig godt som a-kasse og professionel sparringspartner, hvis du arbejder inden for et eller flere af følgende områder: ledelse, HR, kommunikation, økonomi, IT og lignende.
Du vil opdage, at mange af CAs kurser, uddannelser og tilbud operer inden for netop ovenstående fagområder. Du kan nyde godt af de mange medlemsfordele inden for business, som hjælper dig med at styrke din karriere og udvikle dig selv som person – både personligt og fagligt.
Karriererådgivning
CA slår sig op på at være en professionel karrierepartner for dig, som ønsker at skifte job, finde nyt job eller udvikle dine faglige kompetencer.
Derfor tilbyder de stærk og målrettet karriererådgivning, hvad enten du ønsker et nyt job eller gerne vil videreudvikle dig selv og dine faglige kompetencer fremadrettet. Du får også hjælp, hvis du føler, at du oplever samarbejdsproblemer mellem dig og dine kollegaer eller en række andre karrieremæssige udfordringer.
Du kan trygt læne dig op ad de mange dygtige rådgivere og coaches, som daglig hjælper en masse andre danskere som dig selv videre i karrieren.
Du kan få konkret hjælp til at skrive det gode CV eller den motiverede ansøgning, afklare dine egne kompetencer og personprofil, finde ud af hvilket job, der passer til dig, sparring om ledelsesopgaver og des lignende.
Deltag i spændende arrangementer
Som medlem af CA bliver du løbende tilbudt at deltage i en bred vifte af spændende faglige og sociale arrangementer.
DU kan f.eks. deltage i gå hjem-møder, webinarer, netværksmøder, faglige kurser i ledelse, marketing og økonomi samt mange andre attraktive og lærerige arrangementer.
CA Lønsikring
CA a-kasse kan tilbyde dig en spændende og særdeles attraktiv lønsikring. På den måde kan du sikre dig selv økonomisk ud over de ca. 18.000 kroner, som almindelige dagpenge består af om måneden.
Du kan lønsikre dig for op til 90% af din løn eller 40.000 kroner om måneden, og det er vel at mærke ud over de ca. 18.000 kroner, som du får i dagpenge ved ledighed.
Du skal være fyldt 18 år og må ikke være fyldt 55 år den dag, du vælger at tegne din lønsikring. Derudover skal du være medlem af CA a-kasse samt have arbejdet de sidste seks måneder.
Opfylder du kriterierne og vælger en lønsikring hos CA a-kasse, kan du se frem til et langt højere beløb om måneden end de almindelige dagpenge, hvis du bliver ledig – på den måde kan du opretholde din vante levestil i langt højere grad, end hvis du undlod lønsikringen.
CA Jobguide
CA Jobguide er et spændende nyt tiltag hos CA, hvor alle medlemmer får direkte adgang til konkret og målrettet e-læringsforløb på 10 moduler.
Som medlem får du adgang til intet mindre end 34 videoer delt op i 10 moduler – alle videoer er nøje udtænkt til at hjælpe dig videre fra at være ledig eller søge nyt job, til at stå i situationen, hvor du har landet jobbet og skal i gang med det daglige arbejde med nye kollegaer.
I de 34 videoer vil du få hjælp og faglig sparring fra CAs mange karriererådgivere og coaches, som giver dig praktiske øvelser samt en masse relevante artikler, du kan bruge til at fremme din karriere.
CA Advokathjælp
Hvis du føler, at du mangler professionel hjælp til sager såsom kontraker, opsigelser, ansættelsesforhold og arbejdsmæssige tvister, kan du gøre brug af CA Advokathjælp.
CA Advokathjælp er en tilvalgsordning hos CA, hvor du for kun 50 kroner om måneden kan få professionel hjælp af en række knivskarpe advokater, som støtter og hjælper dig videre med din sag.
CA Advokathjælp er desuden gratis for studerende, som er medlemmer af CA a-kasse.