Nogle gange går tingene ikke som man har planlagt, og livet tager nogle drejninger som vi ikke kan kontrollere. På mange måder kan man som dansker være glad for at man på grund af et velfungerende velfærdssystem aldrig vil stå helt alene. Hvis man pludselig befinder sig i en situation, hvor man ikke længere kan udføre det arbejde man hidtil har gjort, så vil man kunne få hjælp til at forblive i arbejde, og samtidig forsørge sig selv, selv om man har nedsat arbejdsevne.
Revalidering er dels en økonomisk hjælp, dels en erhversrettet aktivitet med det formål at personer med nedsat arbejdsevne kan forblive på arbejdsmarkedet eller komme hurtigt tilbage i arbejde, hvis de har været væk på grund af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Enten kan man med revalidering forblive på ens arbejdsplads eller komme videre i et job, der passer til ens arbejdsevner. Revalideringsydelse er den økonomiske støtte man modtager under revalideringen, der svarer til den højeste dagpengesats.
Indholdsfortegnelse
Hvad går revalidering og revalideringsydelse ud på?
Det er svært at finde en entydig betegnelse, for revalidering kan være mange ting. Udgangspunktet er dog at få folk så hurtigt som muligt tilbage i arbejde. Det udarbejdes sammen med en sagsbehandler, og udover revalideringsydelsen går det ud på at tilrettelægge en eller flere erhvervsrettede aktiviteter, som f.eks. arbejdsprøving, træning, uddannelse, praktik eller støtte til etablering af egen virksomhed. Dette er blot nogle eksempler, for en revalidering kan også bestå af mange andre ting.
Hvem kan modtage revalideringsydelse?
For at kunne modtage revalideringsydelse er det som sagt nødvendigt at have begrænsede arbejdsevner pga. fysiske, psykiske eller sociale årsager. Det er jobcenteret i kommunen der beslutter om revalidering kan være en mulig løsning, hvad den skal bruges til og hvor længe den skal vare. Man laver sammen med sagsbehandleren en jobplan, der præcis beskriver de planlagte initiativer, aktiviteter og en tidsplan.
Forrevalidering og revalideringsydelse
Inden denne jobplan lægges skal man igennem en forrevalidering, der er en kortere proces. Denne proces består som regel af en arbejdsprøvning, hvor man får lov til at afprøve ens kræfter i forskellige funktioner. Under forrevalideringen er man endnu ikke godkendt, og derfor beholder man den hidtidige forsøgelse, f.eks. kontanthjælp eller sygedagpenge. Når man har været igennem dette forløb beslutter kommunen så om man kan tilbydes revalidering samt revalideringsydelse. Forud for afgørelsen skal man også sammen med sagsbehandleren udarbejde en ressourceprofil, der beskriver ens styrker og arbejdsevne. Den kommer til at danne grundlag for, hvad der kommer til at ske i det videre forløb. Den indeholder f.eks. faglige og praktiske erfaringer, det vil sige joberfaring, uddannelse samt fritidsinteresser. Derudover skal den indeholde en beskrivelse af ens helbreds- og økonomiske situation. Sagsbehandleren har her mulighed for at indhente oplysninger fra eksempelvis ens læge, hospitalet, arbejdsskadestyrelsen, m.fl.
På baggrund af ressourceprofilen og forrevalideringen bliver der herefter truffet en afgørelse. Der vil blive set på om der er muligheder med henblik på revalidering indenfor den branche man i forvejen arbejder og er uddannet indenfor, og hvis det ikke kan lade sig gøre så kan man komme i arbejde indenfor en anden branche som ufaglært. Der samarbejdes med jobkonsulenter og a-kassen i denne del af processen, da de har ekspertviden indenfor området. Hver enkelt sag er forskellig, og det kan derfor være svært at give præcise retningslinjer for, hvordan hele processen kommer til at forløbe.
Hvor længe kan revalideringsydelse vare?
En normal revalideringsperiode kan højest vare 5 år, men perioden kan blive forlænget ved særlige omstændigheder. Det gælder f.eks. hvis personen ikke kan gennemføre jobplanen pga. en forværring eller nedsat fysisk eller psykisk arbejdsevne. Perioden kan også blive forlænget hvis personen bliver syg, eller skal tage sig af syge børn med et fysisk eller psykisk handicap. Der betegnes også som et specielt forhold, hvis personen går på barsel.
Hvis man vil klage over revalidering
Hvis man ikke er tilfreds eller enig i kommunens beslutning når det kommer til revalidering, så kan man vælge at klage til beskæftigelsesankenævnet. Klagen vil fra kommunens side blive sendt videre hertil, hvis de ikke giver fuldt medhold i klagen. Hvis man gerne vil klage over sagsbehandlingen, f.eks. behandlingstiden, så bør man rette henvendelse til borgmesteren, der er ansvarlig for kommunens administration.